Velkommen til Augusts hjemmeside

August er en dreng på cirka 9 år, der kommer ud for mange mærkelige eventyr. Dem kan du læse om i de to bøger om ham: August går i glemmebogen og August tager billetten. Eller du kan få en til at læse dem højt for dig. Din mormor, måske. Eller din mor eller far. For nogle af de ting August kommer ud for, er lidt uhyggelige.

Her på Augusts hjemmeside kan du følge med i hvad der sker i Augusts liv, og hvis du er heldig, kan det være han svarer på dine mails. I hvert fald vil forfatteren der har skrevet bøgerne, svare dig. Han hedder Erik Barfoed

 


tirsdag
mar102009

Betagende

Mette Holmegaard, fortællingen.dk skriver:

"Romanen er svær at lægge fra sig, fordi August indgår i en dødsspiral, som side for side lukker sit greb om ham. Det høje tempo med både action og uhygge vil fænge både pige- og drengelæsere. Man betages af August ulige kamp mod de større kræfter."

fredag
feb272009

Sympatisk

Damian Arguimbau, Weekendavisen Bøger, skriver:

 

"Der er masser af underholdning og morskab i bogen, som bygger en fin stemning op"

 

Og så vil han gerne have nogle længere historier — det skal han få!

Der er også meget store roser til Kim Langers nye bog Den afrikanske forbandelse - tillykke!

Læs anmeldelsen her

torsdag
feb192009

Mille

Tv-serien 'Mille' har åbenbart rejst en mindre seerstorm fordi hovedpersonen Milles veninde dør i et trafikuheld. Oprørte forældre mener ikke at den slags hører hjemme i børneunderholdningsfladen. Det har tilsyneladende fået DR til at droppe en genudsendelse efter Morgenhår lørdag formiddag.

Det har jeg fået lov at udtale mig om i avisen 24 Timer.

 

søndag
feb152009

Fabulerende løgn og latin

August tager billetten har tankevækkende tableauer, nogle af dem troværdigt gengivet af den norske illustrator Thore Hansen, men historien er også fyldt med morsomme optrin, action, lydmalende ord og versaler. Det er fabulerende løgn og latin og barsk alvor og virkelighed. 

- Line Beck Rasmussen, Information

søndag
feb152009

Let syret!

Erik Barfoed kan minde om en Bjarne Reuter i sproglig udtrykskraft og hittepåsomhed, men er i øvrigt med sit let syrede univers omkring August helt sin egen

- Torben Wilhelmsen, Lektørudtalelse